The Story Of Christoffer

Christoffer Walther Christiansen

17-02-1994 * 25-02-2020

Dit liv blev alt for kort!

Du var et fantastisk menneske, en fantastisk søn og en uforglemmelig bror.

Du satte så mange indtryk på alle du mødte på dit korte liv.

DU VIL ALDRIG BLIVE GLEMT!

Christoffer kom til denne verden d. 17. februar 1994 på Hvidovre sygehus.

De første år af dit liv boede du sammen med dine forældre på Amager i en 2 værelses lejlighed. Du var altid en glad og dejlig dreng.

D.1 august 1995 flytter du til Tisvilde og d. 26 oktober 1995 blev du storebror.

Selv om i var meget forskellige med mange ting, har i som brødre altid hold sammen.

 Den sidste del af dit liv kom i rigtig tæt på hinanden, da du havde din lillebror ved din side i dine sidste måneder af dit liv.

Som lille blev du passet af dine bedsteforældre. Senere kom du i dagpleje og børnehave.

Din folkeskoletid var på Tisvilde Skole.

Du brugte din fritid på lidt MTB cykling, fodbold og andet sport.

Du var en dygtig sportsmand, men der var en anden ting du hellere ville.

Du blev fra meget lille interesseret i computer, du har brugt mange timer bag en computerskærm.

Det har været med til at du har opnået rigtig meget på dit så korte liv.

Du fik tidligt venner over internettet, danske, men også udenlandske venner.

Mange af dem blev venner du holdte meget af og besøgte dem i deres hjemland.

Efter folkeskolen gik du på gymnasiet i Hillerød, HTX med IT som speciale.

Men dette var ikke nok, du ville videre med IT.

Du besluttede dig for at undersøge mulighederne for at studere IT i USA. 

Du rejste til Mississippi for at se forholdene på Southern Miss Universitet i byen Hattiesburg

Du kom hjem og fortalte os at du ville rejse til USA for at studere IT Teknologi og du samtidigt havde fundet en dejlige pige at bo sammen med.

Vi har som forældre altid støttet dig og givet den opbakning du fortjener.

Det var rigtig hårdt den første gang vi skulle ind med dig til Københavns lufthavn, for at sætte dig på et fly til New Orleans.

Men vi vidste også at det var det rigtige for dig.

Dine 4 år på universitet gik fantastisk, du fik nogle gode lære og du fik dig nogle gode studievenner.

Fagligt lå du helt i top og du afsluttede dit studie med Highest honor, noget kun få studenter opnår.

Vi var virkelig rigtige stolte forældre da vi var over hos dig da du blev Graduated.

Noget vi aldrig vil glemme.

De 4 år du studerede, var du hjemme i Danmark hver sommer, det havde du aftalt med din mor da du besluttede dig for at studere i USA.

Mens du var i Danmark, havde du sommerjob så du kunne tjene penge til hjælp til dit studie.

Også her satte du dine spor, alle de steder du arbejdede, fik du ros for din indsats.

Under dit studie fik din far mulighed for at besøge dig.

Han aftalte med Carrie, din kæreste at du ikke skulle vide at han kom, din far ville overraske dig. 

Carrie og dig havde lavet en aftale på universitetet.

I stod i Starbucks på Universitetet, du havde ryggen til så din far kunne komme helt tæt på dig,

 så da du vendte dig om stod han lige ved siden af dig.

Det blik og det kram din far fik af dig den dag, glemmer vi aldrig.

  Heldigvis blev det optaget på video til evigt minde.

Du og din far havde 3 fantastiske dage, hvor du stolt viste rundt på Universitetet, byen Hattisburg og Carries familie.

Noget vi aldrig vil glemme.

Udover dit studie, lavede du også socialt arbejde på Universitetet.

Du hjalp andre studenter og lærere mens du passede dit eget studie.

Sådan var du bare, altid hjælpsom.

Da du var ved at være færdig med dit studie, skulle du beslutte om du ville blive eller du skulle tilbage til Danmark.

Udover dit studenter visum, havde du muligheden for at få et 2 års arbejdes visum hvis du kunne finde et job som var relateret til dit studie. 

Du begynder at søge efter et job, brugte din vejleder på universitetet.

Du blev henvist til en kongres hvor der var mulighed for at finde et job.

Du ringede til din far mens du var der,

du var ikke særlig optimistisk.

Lige inden du skulle til at tage hjem mødte du Chris Bullock.

Det skulle vise sig at blive en mand vi altid vi huske og være taknemlig for at du mødte.

Chris Bullock var IT chef for et firma, YakAccess, som skulle vise sig til at være en helt special virksomhed.

Dit arbejde hos YakAccess blev hurtig værdsat, både fagligt men også personligt.

Altid hjælpsom, også med ting som egentligt ikke var dine opgaver, men det var sådan du var.

Vi snakkede sammen næsten hver eneste dag, du ringede når du var på vej på arbejde, hvor vi snakkede om alt hvad du havde gang i.

Du var også begyndt at dyrke motion efter arbejdet, der kom en træner når i havde fyraften.

Du gav den gas ved træning og man kunne se det på din krop og du havde det godt med at træne.

Også her fik du et godt forhold til din træner og du gik forrest for at få så mange kollega med til træning.

Så kom dagen hvor du ringede og sagde du havde fået ondt i maven!

D. 28. juni 2019 ringede du og fortalte at du havde ondt i maven.

Du var i Pennsylvania med en kollega, i skulle tjekke noget i den APP du arbejdede med for dit firma.

På vejen hjem i flyveren fik du mere og mere ondt i din mave.

På vejen hjem fra New Orleans lufthavn kunne du næsten ikke køre din bil.

Du kontaktede din læge og han kiggede på dig og mente du havde fået forstoppelse.

Men om lørdagen havde du stadigvæk smerter og i kørte på hospitalet.

Her blev du scannet og de fandt en cyste på din tarm.

Du blev indstillet til operation tirsdag d. 3. juni 2019. 

Carrie din kæreste ringede til os, hun var grædefærdig da hun fortalte os at lægen havde fortalt at du havde kræft i maven.

Cancer melanoma stage 4.

Vores verden brød sammen, vores dejlige søn og bror havde fået kræft i en alder på 25 år.

Vi, din mor og far fløj straks over for at være sammen med dig, støtte dig og bare være sammen med dig.

Senere i forløbet kom din bror også over til dig for at hjælpe dig med de behandlinger du skulle i gennem.

De næste 8 måneder var med op og ned ture.

Dig og din bror kom utrolig tæt sammen og i fik nogle gode stunder.

Du gennemgik forskellige behandlinger, men der var desværre ingen af behandlingerne som kunne slå kræften ned.

Den 28 januar 2020 var du sammen med din bror hos MD Anderson Cancer Center til en sidste samtale med din læge.

Der var ikke noget der kunne helbrede dig og du havde kun kort tid tilbage af dit korte liv.

Vi er glade for at vi alle kunne være hos dig i den sidste tid af dit liv.

Du nået at holde din 26 års fødselsdag sammen med din kæreste, Carrie.

Det skulle være på sammen måde som i havde gjort de 6 år i nåede at have sammen.

Tidlig morgen d. 25 februar 2020 sov du stille ind.

Christoffer du vil altid være i vores hjerter og du vil aldrig blive glemt.

Vi elsker dig og du vil altid være savnet.

Tusind tak til alle som tænker på os, alt den hjælp vi får og har fået igennem denne svære tid i vores liv.

Det sætter vi rigtig stort pris.

Æret være Christoffers minde.